Grundtvig

I Grundtvigs spor

Foto: VisitKøge

Velkommen til vores Grundtvig Univers!

Her kan I lære alt om en af Danmarks største forfattere og tænkere, og de fodspor han trådte i Køge. 

Præsten, teologen, forfatteren, digteren, filosoffen, historikeren, filologen, skolemanden, debattøren, politikeren og titulærbiskopen Nikolai Frederik Severin Grundtvig ligger begravet i en fint ornamenteret egetræskiste i krypten på familiegravstedet Claras Kirkegaard på Gammelkjøgegaard.

Fortællingen om Grundtvig er et lille stykke danmarkshistorie, der udspiller sig i Køge. Her mødte han sit livs kærlighed, Marie Toft, og blev siden begravet ved hendes side på Gammelkjøgegaard.