Oplev naturen omkring Køge
I Køge er du altid tæt på smukke naturoplevelser. Skov og strand ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, så du har masser af muligheder for gode vandre- og cykelture og for at komme ud og nyde naturen.

Rekreative områder Køge Marina
På Køge Marina er der god plads. Her finder du store rekreative områder og grønne volde, hvorfra der er smuk udsigt over havet. Prøv også at gå op på toppen af Havhøj, hvor udsigten over Køge By med alle dens røde tage er fantastisk.
Køges taghaver
Taghaverne ved stationen tilbyder både aktivitet og rekreation. Haverne over butikkerne i Rådhusstræde er offentligt tilgængelige.
I Motionshaven kan du bruge træningsfaciliteterne ud for fitnesscenteret, i Skovhaven kan du finde fred og ro blandt planter, blomster og urter – og i Legehaven kan børnene klatre i klatrestativet eller hoppe på de små trampoliner.

Rododendronparken
Den smukke park rummer en af landets største samlinger af rododendron. Parken er åben for offentligheden. Indgang fra låge på Gl. Ringstedvej.
Se åbningstider her.

Shelters i Køgeområdet
Er du frisk på at sove i det fri, så er en overnatning i et shelter måske noget for dig?