Check koncertprogrammet fra områdets spillesteder. Køge området har hele 3 af dem: Bygningen og Tapperiet i Køge og Portalen i Greve. Spillestederne byder på masser af god musik i alle genre. Billetter kan du købe hos VisitKøge.
Derudover har flere af cafeer og spisesteder i Køge live musik. For mere info, spørg hos VisitKøge.
I Køge findes en af Danmarks største samlinger af rhododendron. Parken prydes af buske med de smukke blomster i alle farver. Der er gratis adgang, indgang fra Gl. Ringstedvej. Parken er åben onsdag, lørdag og søndag kl. 14-18.
Benyt det gode forårsvejr til at studere Køges gamle bymidte. Køge er en af de byer i landet, der har flest velbevarede bindingsværkshuse i bymidten, deriblandt Danmarks ældst daterede bindingsværkshus fra 1527 samt landets ældst fungerende rådhus fra 1552.
Vær din egen guide og hent et byvandringskort med information om husene hos VisitKøge. Kortet er gratis.
Ønsker du lidt mere information om Køges gamle huse, kan du med fordel gå med på en af VisitKøges byvandringer. Her viser en guide rundt og fortæller historierne om husene og de mennesker, der har beboet dem.
Hver mandag kl. 17.30-20.30 på Køge Marina fra april - september. Kom og få en bilsnak med ejerne af de flotte biler.
Butikkerne rykker ud på Køge Torv. Boderne bugner af gode tilbud, så står du lige og mangler lidt til garderoben, er et besøg et must! Info om datoer hos VisitKøge.
Spis en god frokost eller middag på en af Køges mange spisesteder