Ane Marie Elise Toft (f. Carlsen)
(1813-1854) Historien om Grundtvigs anden hustru.
Ane Marie Elise Toft, født Carlsen, datter af Christen Carlsen og Else Margrethe Nyhuus på Gammelkjøgegaard. Fra barnsben lærte hun at tage del i godsets daglige drift, såvel inde som ude og at kunne færdes lige vant i mark og skov som på de bonede gulve.
Den 9. juni 1840 blev Ane Marie Elise Carlsen i Køge Kirke viet til Harald Peter Nicolai Toft. Kort tid efter brylluppet erhvervede Harald Toft godset Rønnebæksholm ved Næstved, hvor ægteparret efter ombygning af hovedbygningen flyttede ind i foråret 1841.
Men deres lykke varede kun kort, idet Harald Toft døde i november 1841 af en tuberkulose, som han havde pådraget sig under en studierejse i Frankrig i 1837. Han blev bisat fra Rønnebæk Kirke, hvorfra kisten blev indsat i familien Carlsens Kapel i Sct. Nicolai Kirke i Køge. I 1855 blev den indsat i gravhvælvingen på Claras Kirkegård.
Knap tre måneder efter sin mands død nedkom Marie Toft den 17. februar 1842 med en datter, der ved dåben i Rønnebæk Kirke fik navnet Haralda Judithe Johanne Margrethe Toft.
Efter sin mands død videreførte hun med stor dygtighed driften af godset. Hun kerede sig oprigtigt for sine bønder og husmænds forhold. Hun afløste tidligt hoveriet, skænkede dem jagtret og var gavmild, når de overtog deres fæstegårde og husmandssteder til selveje.
Marie Toft mødte Grundtvig første gang i slutningen af 1845, og det var da hende, der opsøgte ham i København for en samtale om de gudelige forsamlinger.
I januar 1851 døde Grundtvigs første hustru Elisabeth Christina Margaretha, kaldet Lise. I de nærmeste kredse var man ikke i tvivl om, at der mellem Grundtvig og Marie Toft var knyttet nære og stærke følelser. Parret blev trolovet i august og gift i oktober samme år.
Den 15. maj 1854 nedkom Marie med en sund og velskabt dreng, der blev døbt Frederik Lange Grundtvig, men der tilstødte smertefulde komplikationer, der medførte Maris død den 9. juli.
Marie Tofts forståelse og medleven i sine bønders og husmænds forhold kom stærkt til udtryk, da de efter hendes død rejste en bautasten til hendes ære.