©  Foto:

Køge Å-sti

Køge Å-stien tilbyder en smuk og varieret rute gennem skov, moser, landsbyer og med udsigt til det åbne land. Rute 90 er en 22 km lang cykel- og gangsti, der følger Køge Å og Ås fra Køge til Humleore og videre til Borup Station.

Fremover kan vandreturen langs Køge Å fortsættes direkte ind i Ringsted Kommune, hvor der er etableret en vandrerute, der støder op til Køge Å-stien, hvilket gør den hele 50 kilometer lang.

Køge Å stien byder på et smukt og varieret stiforløb - gennem skov, langs med moser, gennem landsbyer og med udsigter til det åbne land. Stien - Rute 90 - er en ca. 22 km lang cykel- og gangsti, der følger Køge Å og Ås fra Køge til Humleore og videre frem til Borup Station. 

Beskrivelse af stien
3 foldere – på dansk - Køge Å stien 1, 2 og 3 beskriver hele forløbet, og giver et indblik i den natur og kulturhistorie, der knytter sig til området og som man ser på turen.

Folder  1

Folder 2

Folder 3

Færdselsregler
Du må kun færdes på Køge Å stien til fods eller på cykel. På kortere strækninger følger vandrestien og cykelstien hver deres forløb.

Stien er afmærket med træpæle og blå metalskilte.

Adgang for gangbesværede
En kørestols- og gangvenlig sti giver også gangbesværede mulighed for at opleve naturen og kulturhistorien omkring Gammelkjøgegaard.

Stien løber gennem skoven og følger grusvejen forbi Gammelkjøgegaard og gennem den smukke lindeallé. Der er mulighed for at tage et hvil på bænke flere steder langs stien.

Overnatning omkring Køge Å stien
I nærheden af Køge Å stien har du både mulighed for at overnatte i det fri på naturlejrpladsen ved Spanagervej (nr. 24 i folderen Køge Å stien 2) eller med tag over hovedet på Køge Vandrehjem.

 

P-plads Ølbyvej: 55.46103 / 12.172056

Parkering v/ Ejbyvej: 55.473058 / 12.071417

Parkering v/ Skovhusvænge: 55.466715 / 12.077372

Parkering v/ Vestre Ringvej: 55.463805 / 11.983391