Løkken
Ferielejlighed m/altan i Løkken Strandpavillon på 88 m2 i to etager. Lejligheden er skønt beliggende i første klitrække ca. 100 m fra Vesterhavet. Oplev Vesterhavets frådende bølger og himlens farvespil. Fra altanen er der en pragtfuld havudsigt.
Ferielejligheden indeholder:
- Køkken
Køkkenet er udstyret m/komfur, køleskab /frostboks, kaffemaskine/elkedel, opvaskemaskine samt diverse køkkenudstyr – herunder service til min. 6 personer - Stue
- Badeværelse m/brus
- 2 soveværelser m/4 sengepladser (1 dobbeltseng 2 stk. 90x200 og 2 enkeltsenge, 2 stk. 90x200)
Dyner og hovedpuder til 4 personer - Stor altan med havemøbler og udsigt til havet (1. oktober sættes havemøblerne under trappen v/køkkenet)
Høj stol, babyweekendseng, TV, radio og CD
BEMÆRK!
Hvis man vil grille mad på altanen, har ejerforeningen vedtaget, at der kun må benyttes el- eller gasgrill grundet brandfare.
Lejligheden ligger på 1. og 2. sal - trapper til begge etager. Lejligheden er elopvarmet.
Medbring selv
- Sengelinned
- Viskestykker, håndklæder, klude m.v.
- Papirvarer (toiletpapir, køkkenrulle, kaffefiltre)
- Rengøringsmidler (incl. afkalker til kaffemaskine/elkedel og opvasketabs)
Nøgler
Nøglerne hentes hos VisitKøge, Vestergade 1, Køge, og afleveres samme sted første hverdag efter hjemkomsten
Hoveddøren låses ved at løfte op i håndtaget først og derefter dreje nøglen. Nøgle til vaskekælder hænger på opslagstavlen i lejligheden.
OBS! DER ER RYGNING FORBUDT I FERIEFONDENS HUSE!
Mangler der elektriske pærer, sikringer og lignende, vil det være fint, hvis I køber det. Husk kvittering. Pengene refunderes via VisitKøge. Andre ting må kun købes efter nærmere aftale med VisitKøge.
Tag hensyn til naboerne
Der skal være ro i bebyggelsen efter kl. 23.00