VisitKøge facade

VisitKøge - turistbureau

Foto: VisitKøge, René Dreier

Hos VisitKøge lægger vi vægt på den personlige betjening og hjælp til, at du og din familie får den bedst mulige oplevelse, mens I er her.

Besøg VisitKøge

Nu om dage kan man planlægge sin ferie via brochurer og internettet, booke sin overnatning, og planlægge, hvad man vil se og opleve.

Mange mennesker vil alligevel gerne have lidt ekstra information eller spørge ind til oplevelsen eller overnatningsstedet, så man er sikker på, at det, man får, svarer til det, man ønsker. Vi bestræber os på at have brochurer fra hele landet, så mangler du inspiration til din næste ferie eller information, når du er ankommet, så kig ind!

Mangler du f.eks...

  • cykelkort fra "Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster samt Midtsjælland"
  • den lokale cykelguide "På to hjul i Køge" med 8 ture
  • P-skiver samt P-skrabekort til 1 og 3 timers parkering
  • souvenirs
  • til jul - stort udvalg af nisser

...så kan du købe det - og meget andet - hos VisitKøge. Vi har også et udvalg af souvenirs fra Køge og Danmark, bl.a. den lille havfrue i flere størrelser, gardere, Danmarksflag, postkort fra Køge samt mange forskellige slags magneter og nøgleringe.