Gå til indhold
Gammelt vindue

Byvandringer i Køge

Foto: VisitKøge

Tag med på en rejse tilbage til datidens Køge sammen med en af vores guider. I kan enten købe billet til vores ture på faste datoer, eller booke jeres egen private tur med egen guide.

Køb billetter til faste ture

Vi arrangerer guidede byvandringer i Køge midtby, som I kan købe billetter til. I år fordeler turene sig over flere forskellige emner:

  • På den almindelige Byvandring i Gamle Køge Bymidte hører I bl.a. om Køge som købstad og hekseprocesserne, som har fundet sted i byen.
  • På turen Bykernens tidslommer - Indergårdene kommer I helt tæt på det lokale liv for midtbyens beboere gennem tiden, gemt bag hovedgadernes pulserende liv. 
  • På turen Konger, Krige & Kirke fortælles om kongernes indvirkning på Køges historie, og der udpeges nogle af de steder, hvor man kan se tegn efter konger indflydelse.

Alle turene starter på Køge Torv kl 19, hvorfra vi går ca 2 km i den gamle bykerne, frem til kl 20.30. Underlaget er brosten, og vi står stille flere gange for at lytte. Man er velkommen til at tage en klapstol med under armen. Guiden har en højtaler med, så alle kan lytte med.

Tryk her for at se datoer & bestille billetter

Foto: TT MEDIA

Bestil en PRIVAT byvandring med egen guide 

De private ture er perfekte til familieturen eller fødselsdagen, hvor man vil give sine gæster en spændende oplevelse. Vi har også besøg af mange foreninger og virksomheder, som laver afterwork-arrangementer, eventuelt kombineret med en kanotur på Køge Å. Fordelen ved en privat tur er naturligvis, at I har guiden helt for jer selv, og I kan ønske at høre eller se noget særligt.

0-10 personer: 1000 kr

11-20 personer: 1500 kr

21-30 personer: 2000 kr

31-40 personer: 2500 kr

(gentagelse ved 1 guide mere efter 40 personer)

BESTIL HER

Kirkestræde gult hus brosten og gamle huse
Foto: VisitKøge

Tag selv på eventyr i Køges gader

Hvis du selv vil gå en byvandring i Køge, kan du få et gratis byvandringskort hos VisitKøge, der beskriver de gamle huse samt lidt af det nye i byen.

Se byvandringskortet her

Følg VisitKøge på: