Café Vivaldi

Forår i Køge

Foto: VisitKøge

Forårsferie i Køge byder på mange oplevelser. Nyd foråret på en af byens mange hyggelige cafeer, f.eks. på Køge Torv.

Foråret er fuld af musik!

Check koncertprogrammet fra områdets spillesteder. Køge området har hele 3 af dem: Bygningen og Tapperiet i Køge og Portalen i Greve. Spillestederne byder på masser af god musik i alle genre. Billetter kan du købe hos VisitKøge.

Derudover har flere af cafeer og spisesteder i Køge live musik. For mere info, spørg hos VisitKøge.

Besøg rhododendronparken i Køge

I Køge findes en af Danmarks største samlinger af rhododendron. Parken prydes af buske med de smukke blomster i alle farver. Der er gratis adgang, indgang fra Gl. Ringstedvej. Parken er åben onsdag, lørdag og søndag kl. 14-18.

Elsker du blomster, så besøg også Køge Torv på torvedagene onsdag og lørdag. Om foråret bugner torvestaderne med friske blomster i de skønneste farver. 

Vær din egen guide

Benyt det gode forårsvejr til at studere Køges gamle bymidte. Køge er en af de byer i landet, der har flest velbevarede bindingsværkshuse i bymidten, deriblandt Danmarks ældst daterede bindingsværkshus fra 1527 samt landets ældst fungerende rådhus fra 1552.

Vær din egen guide og hent et byvandringskort med information om husene hos VisitKøge. Kortet er gratis.

Ønsker du lidt mere information om Køges gamle huse, kan du med fordel gå med på en af VisitKøges byvandringer. Her viser en guide rundt og fortæller historierne om husene og de mennesker, der har beboet dem.