Køge Ås

Køge Ås

En ås er en aflang bakke, som er dannet af smeltevandsaflejringer under en gletsjer. På Køge Ås får man et klart billede af den aflange, nu skovklædte bakke, der sammen med Køge Å løber gennem landskabet fra Køge og ind i landet.  

Fred og ro inden for rækkevidde

Åsen er byens foretrukne rekreative område, beliggende kun ca. 700 m fra Køge Torv, og en tur på de høje bakker og stejle skrænter er særdeles anbefalelsesværdig. Højeste punkt er 24 meter over havet. Mod nord er skrænten knap så stejl, og i den nordlige udkant af skoven findes nogle fugtige områder, som er resterne af moser, hvor man tidligere har gravet tørv.

Gå eller cykle

Man kan cykle på Køge Ås ad den 22 km lange Køge Å-sti, der ender i Regnemarks Bakker ved Borup. Gå en tur i skoven og nyd synet af det smukke gods Gammelkjøgegaard fra 1600 tallet, og dvæl lidt ved den berømte danske salmedigter og præst Grundtvigs grav på Claras Kirkegård.
Husk dog på, at området er fredet, så pas godt på det.

Del denne side

Hvor ligger Køge Ås?

Download kort over åsen