Musik i Køge området

Nyd et koldt glas øl til jazzmusik i én af Køges mange hyggelige gårde eller festlig irsk folkemusik på Køge Havn med "Nyhavnsstemning".

Nyder du god musik, så er der rig mulighed for at tilfredsstillet ørerne i Køge Bugt området.

I sommerperioden (fra maj til september, alt efter vejret) kan man om lørdagen sidde udendørs og nyde en øl til levende musik i gården ved Hugos Kælder (jazz) eller i gården ved Restaurant Christians Minde (blandet). Check med de forskellige steder for arrangementsliste. Efterår/vinter kan du lytte til live musik på Hugos torsdag aften.

På Køge Havn ligger den irske pub Old Irish Pub - stedet, hvor du går hen i weekenden. Her spilles der ofte også levende musik. Check deres Facebook-side for arrangementer.

 

Musiksteder i Køge området

Køge Bugt har 3 koncertspillesteder, nemlig BYGNINGEN og TAPPERIET i Køge og PORTALEN i Hundige, Greve. Her afholdes koncerter med danske og udenlandske bands samt teater, foredrag og meget mere.

Billetter til alle 3 spillesteder kan købes hos VisitKøge.

Del denne side

Køge Festuge

Køge Festuge

I uge 35 fester hele Køge. Torvet summer af liv og musik og mennesker, som kommer for at nyde den gode musik, der strømmer ud fra den store scene på torvet.

Det koster ikke noget at deltage i festugen - der er fri entré. Alt, hvad du skal gøre, er at møde op og nyd musikken! Se info for Køge Festuge

Et af de bedste ølsteder i Danmark

Godt ølsted i Køge

Hugos Kælder i Køge er at finde i en guide over de 57 bedste ølsteder i Danmark. Guiden er udarbejdet af de danske ølentusiaster. Den lokale afdeling af Danske Ølentusiaster har desuden hædret Hugos med prisen Dansk Ølmærke.

Billetter til det hele