Forår i Køge

Foråret er fuld af musik!

Check koncertprogrammet fra områdets spillesteder. Køge området har hele 3 af dem: Bygningen og Tapperiet i Køge og Portalen i Greve. Spillestederne byder på masser af god musik i alle genre. Billetter kan du købe hos VisitKøge.

Besøg rhododendronparken i Køge

I Køge findes en af Danmarks største samlinger af rhododendron. Parken prydes af buske med de smukke blomster i alle farver. Der er gratis adgang, indgang fra Gl. Ringstedvej. Parken er åben onsdag, lørdag og søndag kl. 14-18.

Vær din egen guide

Benyt det gode forårsvejr til at studere Køges gamle bymidte. Køge er en af de byer i landet, der har flest velbevarede bindingsværkshuse i bymidten, deriblandt Danmarks ældst daterede bindingsværkshus fra 1527 samt landets ældst fungerende rådhus fra 1552. Vær din egen guide og hent et byvandringskort med information om husene hos VisitKøge. Kortet er gratis

Ønsker du lidt mere information om Køges gamle huse, kan du med fordel gå med på en af VisitKøges byvandringer. Her viser en guide rundt og fortæller historierne om husene og de mennesker, der har beboet dem.

Del denne side

Biltræf ved Køge Nordstrand

Biltræf i Køge

Hver mandag kl. 18-21 mødes bilentusiaster på parkeringspladsen ved Køge Nordstrand. Kom og se de flotte og velholdte biler i alle aldre.

Sæsonen begynder primo april og varer sommeren over.

Shopping på Køge Torv

Hvert forår rykker Køges butikker ud på Køge Torv og afholder en markedsdag. Boderne bugner af gode tilbud, så står du lige og mangler lidt til garderoben, er et besøg på butikkernes markedsdag et must!

Kom til markedsdag på Køge Torv

Spørg hos VisitKøge for datoer på butikernes markedsdag.