Skitse af den nye Køge Nord Station - åbner dec. 2018

Arkitektur i Køge

Køge er anlagt efter kongeligt bud på det første sted syd for København, hvor der var en naturlig havn. Det skete i årene før 1288, og da byen var planlagt, havde man tegnet en plan for byen. En plan, som den dag i dag danner rammen om bymidten. Køge fik købstadsrettigheder i 1288. 

Køge er en af de byer i landet, der har flest velbevarede bindingsværkshuse fra renaissancen i bymidten, deriblandt Danmarks ældst daterede bindingsværkshus fra 1527 og landets ældst fungerende rådhus fra 1552. 

Oplev byen

Når du går en tur gennem gaderne i Køge midtby, oplever du på den ene side de gamle smukke, velbevarede huse, der fortæller byens lange historie, og på den anden side Køge som den driftige, moderne by med et levende kultur- og handelsliv, der bl.a. giver rig mulighed for ferieshopping.

En by i udvikling.....

Køge er i rivende udvikling. Størst er Køge Kyst´ udviklingsprojekt for Søndre Havn.  Nye byrum og oplevelser er allerede etableret for at integrere den nye bydel.

Fremtidens parcelhuse i Herfølge er et boligområde med lavenergihuse. 

Køges nye togstation, Køge Nord, er under opførelse og skal stå færdig i dec. 2018. Stationen bliver et markant vartegn for Køge og den nye port for rejsende til København.